De femten vigtigste indiske guder er Trimurtiens tre guder, Brahma, Vishnu og Shiva; Vishnus to mest elskede avatarer, Krishna og Rama; gudinderne Durga, Kali, Lakshmi, Saraswati, Parvati og Radha; samt Ganesha, Hanuman, Kartikeya og Kuber. En skaber og en ødelægger, en moder, der rider på en løve, en gud med elefanthoved, en elsker med en fløjte: hinduismen giver dig ikke ét ansigt for det guddommelige, den giver dig mange.
Bag de mange ansigter ser de fleste traditioner én virkelighed, Brahman, som man når gennem den form, man selv holder af. Derfor kan et enkelt husalter rumme Ganesha, Lakshmi og en Shiva lingam side om side uden modsigelse. Traditionen kalder sig selv Sanatana Dharma, som regel oversat til »den evige vej«, og den hører til blandt verdens ældste levende religioner.
Kort fortalt
- Hver af de femten med kendetegn, ægtefælle, rolle og de andre navne, de går under.
- Trimurtien dækker det kosmiske kredsløb: Brahma skaber, Vishnu opretholder, Shiva opløser, så skabelsen kan begynde igen.
- Durga og Kali er barske former af én stor gudinde, oftest sat lig med Parvati. Murtier i messing af Ganesha, Lakshmi, Saraswati og Hanuman finder du blandt vores hellige figurer.
Ganesha15 stk
Åbn →
I denne guide 17
De 15 guder
Brahmaskaberen
Vishnuopretholderen
Shivaødelæggeren
Krishnaden guddommelige elsker
Ramaden ideelle konge
Durgakrigergudinden
Kaliden mørke moder
Lakshmirigdommens gudinde
Saraswatividensgudinden
Parvatikraftens gudinde
Ganeshahan, der fjerner forhindringer
Hanumanden hengivne
Kartikeyakrigsguden
RRadhaden evige elskede
KKuberrigdommens herre
Brahma
skaberen
| Kendetegn | Fire hoveder, der hver reciterer en af vedaerne; en svane som ridedyr. |
|---|---|
| Ægtefælle | Saraswati, lærdommens gudinde. |
| Rolle | Universets skaber i hinduistisk kosmologi; den første i Trimurtien. |
| Andre navne | Prajapati, Pitamaha, Chaturmukha (den firansigtede), Svayambhu (den selvfødte), Virinchi. |
I puranaerne fødes Brahma af en lotus, der vokser op af Vishnus navle, og han åbner sine fire ansigter for at se det tomme univers i alle retninger. Af de tre store guder er han den mindst tilbedte: kun en håndfuld templer er hans, det mest kendte i Pushkar i Rajasthan. Traditionen ser en egen logik i det: når skabelsen er fuldendt, er skaberens arbejde gjort.
Hans fire hoveder siges at rumme de fire vedaer, Rig, Sama, Yajur og Atharva, hvilket knytter ham tæt til viden, og hans ægtefælle Saraswati gør den forbindelse dybere. I hinduistisk tankegang er skabelsen ikke én begivenhed, men et kredsløb, der uendeligt går gennem skabelse, opretholdelse og opløsning, og alene Brahmas dag siges at vare 4,32 milliarder år.
Vishnu
opretholderen
| Kendetegn | Blå hud og fire arme med konkylie, skive, kølle og lotus; ofte hvilende på slangen Shesha. |
|---|---|
| Ægtefælle | Lakshmi, velstandens gudinde. |
| Rolle | Holder den kosmiske orden; stiger ned i ti avatarer for at genoprette den. |
| Andre navne | Narayana, Hari, Vasudeva, Madhava, Govinda, Achyuta, Padmanabha. |
Vishnu er centrum i den vaishnavitiske tradition og kendes bedst gennem sine ti avatarer, Dashavatara: fisken, skildpadden, vildsvinet, menneskeløven Narasimha, dværgen Vamana, Parashurama, Rama, Krishna, i mange opregninger Buddha, og Kalki, som endnu ikke er kommet. Hver af dem er en nedstigning af det guddommelige for at bringe verden i orden igen, og to af dem, Rama og Krishna, er hovedpersoner i de store eposser.
Som opretholder står han for den balance, der holder universet stabilt, og det giver hans fortællinger en opfattelse af dharma som noget levende, der svarer igen. Hans tilhængere faster for ham på ekadashi, den ellevte dag i hver månehalvdel.
Shiva
ødelæggeren
| Kendetegn | Et tredje øje, en blå strube, en halvmåne og floden Ganga i håret; en trefork, en damaru-tromme og en slange om halsen. |
|---|---|
| Ægtefælle | Parvati, kraftens gudinde. |
| Rolle | Opløsning, der rydder vejen for ny skabelse; den tredje i Trimurtien. |
| Andre navne | Mahadeva, Rudra, Bholenath, Nataraja, Maheshwara, Shankara, Bhairava. |
Shiva optræder i mange tekster, og Shiva Purana er helliget hans legender. Hans strube er blå, fordi han drak den gift, der steg op, da det kosmiske hav blev kærnet, og holdt den der for at redde verden. Hans bolig, bjerget Kailash, er stadig et pilgrimsmål. Han tilbedes frem for alt i sit formløse tegn, Shiva lingam, en glat, afrundet sten, og i skikkelser så forskellige som den stille yogi på et tigerskind og den barske Bhairava.
Hans ødelæggelse er en rydning før fornyelse. Hans dans, tandava, opfattes som kosmos' rytme, og som Nataraja danser han inden i en ring af ild. Maha Shivaratri, hans store nat, holdes med faste, nattevågen og badning af lingammen.
Krishna
den guddommelige elsker
| Kendetegn | Mørk eller blå hud, spiller på fløjte, en påfuglefjer i kronen, ofte med en ko. |
|---|---|
| Ægtefælle | Radha (hans foretrukne elskede), Rukmini (hans første hustru). |
| Rolle | Vishnus ottende avatar; i gaudiya-vaishnavismen selve det højeste væsen. |
| Andre navne | Govinda, Gopala, Madhava, Shyamasundara, Keshava. |
Krishna huskes som barnet, der stjæler smør, som kvindrenger, elsker, konge og lærer. Hans liv folder sig ud i Mahabharata, Bhagavata Purana og Bhagavad Gita: en ung mand blandt gopierne, kvindrengepigerne i Vrindavan, og siden vognstyreren, der fremsiger Gitaen for Arjuna på slagmarken ved Kurukshetra.
Gitaen er grunden til, at hans tilhængere søger ham som vejleder i ret handling og i bhakti, hengivenhed. Hans dans med Radha og gopierne, rasa lila, opfattes som sjælens længsel efter forening med det guddommelige. Kernen i praksis er at messe hans navne, talt på en japa mala, og hans fødsel fejres ved midnat på Janmashtami.
Rama
den ideelle konge
| Kendetegn | Bue og pil i hånden, som regel med sin hustru Sita, sin bror Lakshmana og sin tilhænger Hanuman. |
|---|---|
| Ægtefælle | Sita. |
| Rolle | Vishnus syvende avatar; helten i Ramayana. |
| Andre navne | Ramachandra, Maryada Purushottama, Raghunandan, Raghava. |
Ramas historie er Ramayana, fortalt af digteren Valmiki. Han er søn af kong Dasharatha af Ayodhya og accepterer fjorten års eksil for at holde sin fars ord, mister Sita til dæmonkongen Ravana, vinder hende tilbage med hjælp fra Hanumans hær og vender hjem for at regere retfærdigt.
For mange tilhængere er hans liv et moralsk pejlemærke: ærlighed, troskab og pligt, holdt fast selv for en høj pris. Diwali, lysfesten, markerer hans hjemkomst til Ayodhya, da byen tændte lamper langs hver vej for at vise ham hjem.
Durga
krigergudinden
| Kendetegn | Otte eller ti arme, rider på en løve eller tiger, bærer gudernes våben. |
|---|---|
| Rolle | Den store gudinde som beskytter; samlet styrke mod det onde. |
| Andre navne | Bhavani, Amba, Chandika, Mahishasuramardini, Adi Shakti. |
Durga opstår, da ingen enkelt gud kan besejre bøffeldæmonen Mahishasura: guderne samler deres kraft i én flammende skikkelse og udruster hende med deres våben, Shivas trefork, Vishnus skive, Indras tordenkile. Hun er en af de barske former af den ene store gudinde, Devi eller Shakti, traditionelt sat lig med Parvati, og hendes kampe fortælles i Devi Mahatmyam.
Navaratri, ni nætter om efteråret, og Durga Puja i Bengalen hylder hendes sejr med lerfigurer, der på den sidste dag bæres til floden og sænkes i vandet. Hendes hymne Aigiri Nandini er en af de ti sange i vores mantraguide.
Kali
den mørke moder
| Kendetegn | Mørkeblå eller sort hud, tungen ude, en krans af kranier, et krumt sværd, stående på Shiva. |
|---|---|
| Rolle | Ødelægger af det onde; gudinde for tid og forandring. |
| Andre navne | Mahakali, Shyama, Dakshina Kalika, Bhavatarini, Chamunda. |
Kali er en af hinduismens mest slående gudinder. Ligesom Durga er hun en barsk form af den ene store gudinde, oftest sat lig med Parvati, så den mørke moder og den milde bjergdatter er ansigter af ét guddommeligt kvindeligt princip. I Devi Mahatmyam springer hun frem fra Durgas pande og dræber dæmonerne Chanda og Munda, hvilket giver hende navnet Chamunda.
Hendes frygtindgydende udseende opfattes som ødelæggelsen af ego og uvidenhed. Hun har tungen ude, siger en fortælling, fordi hun i kampens raseri trådte på Shiva, der havde lagt sig på hendes vej, og standsede. I Bengalen er hun elsket som moder, og Kali Puja falder på Diwali-natten.
Lakshmi
rigdommens gudinde
| Kendetegn | Siddende eller stående på en lotus, guldmønter, der falder fra hendes hånd, ofte med to elefanter. |
|---|---|
| Ægtefælle | Vishnu. |
| Rolle | Velstand i enhver forstand, materiel og åndelig. |
| Andre navne | Padma, Kamala, Sri, Haripriya, Indira, Bhargavi. |
Lakshmi nævnes allerede i Rigvedas tillæg, og hun stiger op, siddende på en lotus, da Mælkehavet kærnes, Samudra Manthana. Når Vishnu stiger ned som Rama, kommer hun som Sita; når han kommer som Krishna, er hun Rukmini.
På Diwalis hovednat gør familier rent i huset, lader døren stå åben og tænder lamper i hver vindueskarm, så hun kan finde vej ind. Hendes otte former, Ashta Lakshmi, omfatter rigdom i form af korn, mod, børn og viden: i hinduistisk kultur forstås velstand bredt. Vores artikel om at rydde et rum før Diwali tager udgangspunkt netop dér.
Saraswati
vidensgudinden
| Kendetegn | Klædt i hvidt, spiller på veena, holder en bog og en mala, med en svane ved sin side. |
|---|---|
| Ægtefælle | Brahma. |
| Rolle | Beskytter af lærdom, musik, kunst og tale. |
| Andre navne | Vani, Bharati, Sharada, Vagdevi. |
Saraswati begynder i Rigveda som en flod, og vandets strøm blev til ordenes og visdommens strøm. Som Brahmas ægtefælle er hun den viden, skabelsen kræver, før den kan begynde. Hendes svane siges at kunne skille mælk fra vand, evnen til at skelne det virkelige fra det forgængelige.
Hun hyldes ved Vasant Panchami, den første forårsdag i den hinduistiske kalender, hvor elever lægger deres bøger og penne foran hendes billede, og små børn ofte skriver deres første bogstaver.
Parvati
kraftens gudinde
| Kendetegn | Som regel ved Shivas side, to eller fire arme, undertiden med en løve. |
|---|---|
| Ægtefælle | Shiva. |
| Rolle | Modergudinden; frugtbarhed, hengivenhed og ægteskabelig kærlighed. |
| Andre navne | Gauri, Uma, Shakti, Ambika, Annapurna. |
Parvati er datter af bjergkongen Himavan. Shiva, der sørgede og var opslugt af meditation, ville ikke se hende, så hun påtog sig selv mange års askese, indtil han gjorde det. Den tålmodighed er kernen i hendes historie, og ugifte kvinder faster stadig i hendes navn for et godt ægteskab.
Hun er mor til Ganesha og Kartikeya og det milde ansigt, som Durga og Kali siges at udspringe af, og derfor forstås de gudinder som sider af ét guddommeligt kvindeligt princip. Som Annapurna er hun den, der giver verden føde.
Ganesha
han, der fjerner forhindringer
| Kendetegn | Elefanthoved, den ene stødtand knækket, en sød modak i hånden, en mus ved fødderne. |
|---|---|
| Rolle | Fjerner forhindringer; herre over begyndelser, visdom og lærdom. |
| Andre navne | Vinayaka, Vighneshvara, Ganapati, Ekadanta, Lambodara, Siddhivinayaka. |
Fortællingerne om Ganeshas fødsel varierer fra tekst til tekst, men i den mest kendte former Parvati en søn til at vogte hendes dør, Shiva, der ikke kender ham, hugger hovedet af ham og giver ham derefter liv igen med hovedet fra det første væsen, han finder, en elefant. Hans knækkede stødtand blev, siger en fortælling, den pen, han skrev Mahabharata ned med, mens Vyasa dikterede.
Han påkaldes først, før enhver puja, rejse, eksamen eller ny forretning, og derfor står hans billede så ofte ved hoveddøren. Ganesh Chaturthi, hans fest, slutter med, at hans lerfigurer bæres gennem gaderne og sænkes i vand.
Hanuman
den hengivne
| Kendetegn | Abeansigt (en vanara), med en kølle; knælende med foldede hænder eller bærende på et bjerg. |
|---|---|
| Rolle | Ramas hengivne tilhænger; styrke og uselvisk tjeneste. |
| Andre navne | Maruti, Anjaneya, Pavanputra, Bajrangbali, Sankat Mochan, Mahavira. |
Hanuman, vindgudens søn, står i centrum af Ramayana. Han springer over havet til Lanka for at finde Sita, og da Lakshmana ligger såret, flyver han til Himalaya efter urten sanjeevani; da han ikke kan se, hvilken plante det er, bærer han hele bjerget tilbage.
Han står for hengivenhed og tjeneste. Tilhængere reciterer Hanuman Chalisa, fyrre vers af digteren Tulsidas, ofte om tirsdagen og lørdagen, og mange holder tællingen på en mala.
Kartikeya
krigsguden
| Kendetegn | Seks hoveder (eller ét), et spyd kaldet vel, rider på en påfugl; i syd ofte med sine hustruer Valli og Devasena. |
|---|---|
| Rolle | Anfører for gudernes hær. |
| Andre navne | Skanda, Murugan, Subrahmanya, Shanmukha, Kumara, Guha. |
Kartikeya, der i det tamilske syd kendes som Murugan, er søn af Shiva og Parvati og bror til Ganesha. Traditionerne er uenige om, hvilken af brødrene der er den ældste; mange i Sydindien regner Kartikeya for den ældste. Han fødes for at besejre dæmonen Taraka, og hans seks hoveder stammer fra Plejadernes seks stjernepiger, krittikaerne, der ammede ham.
Hans påfugl opfattes som stolthed bragt under kontrol og hans vel som gennemtrængende indsigt. Han er særligt elsket i Tamil Nadu, Sri Lanka og Malaysia, hvor Thaipusam samler enorme processioner, og Skanda Sashti fejrer hans sejr.
Radha
den evige elskede
| Kendetegn | Ved Krishnas side, ofte i en have eller midt i en dans, i en farvestrålende sari med blomster. |
|---|---|
| Ægtefælle | Krishna. |
| Rolle | Kærlighed og hengivenhed i deres højeste form. |
| Andre navne | Radhika, Radharani, Kishori, Shyama. |
Radha er en kvindrengepige fra Vrindavan og Krishnas elskede. De ældre skrifter nævner hende knap; hun vokser frem i digtningen, frem for alt i Jayadevas Gita Govinda fra 1100-tallet, indtil hele traditioner sætter hende i centrum for tilbedelsen. Mange ærer hende som en form af Lakshmi.
Hendes kærlighed opfattes som sjælens længsel efter det guddommelige, hvilket gør hende til den ideelle bhakta, den fuldkomne tilhænger. I Vrindavan hilser folk på hinanden med »Radhe Radhe« i stedet for goddag.
Kuber
rigdommens herre
| Kendetegn | Tyk mave, med en krukke penge eller en pose juveler og en kølle; hans ridedyr er undertiden et menneske, deraf navnet Nara-vahana. |
|---|---|
| Rolle | Gudernes skatmester; nordens vogter. |
| Andre navne | Kubera, Dhanapati, Yaksharaja, Vaishravana, Nara-vahana. |
Kuber er konge over yakshaerne, naturånder, der vogter jordens skatte. I Ramayana er han Ravanas halvbror, der engang herskede over Lanka, indtil Ravana fordrev ham. Samme skikkelse gik over i buddhismen som Vaishravana, en vogterkonge.
Han tilbedes sammen med Lakshmi på Dhanteras, to dage før Diwali, hvor mange familier køber noget af metal. I hinduistisk dharma lægges der lige så stor vægt på at tjene rigdom ærligt og dele den som på at beholde den, og Kuber er dens omhyggelige vogter.
Når du tager en guddom med hjem
En murti er et helligt billede, der giver sindet en form at hvile i under bøn. I templer indvies den ved en ceremoni; derhjemme passer de fleste familier blot godt på den. Nogle få skikke er fælles næsten overalt:
Næste: Vishnu: Forståelse af Hinduismens Bevarende GudHjem · 9 min. læsning
- Giv billedet sin egen rene, hævede plads, i brysthøjde eller derover, aldrig på gulvet eller i et badeværelse.
- Mange følger vastu-skikken med et alter i den nordøstlige del af hjemmet, så du vender mod øst, mens du beder.
- Ganesha står ofte nær indgangen, fordi han påkaldes først.
- Tænd hver morgen en lampe eller en røgelsespind, ofr en blomst eller lidt vand, og sig guddommens navn.
Efter min mening betyder alterets størrelse langt mindre end det at vende tilbage: en håndfladestor Ganesha i messing, der bliver hilst på hver morgen, er et rigere alter end et skab fuld af figurer, som ingen standser ved.
Det skal du bruge
Det billede, du føler dig draget af, noget at ofre på og en røgelsesholder til morgenens røgelse.














