Mandala

Hvad den betyder

En mandala er en hel verden i én cirkel. I hinduistisk og buddhistisk tantrisk praksis er den et indviet rum med en guddom eller en buddha i centrum, og den, der mediterer, rejser indad, ring for ring, mod dette centrum. De ydre ringe vogter vejen; midten er det, praksissen er til for.

De fleste traditionelle mandalaer viser et firkantet palads inde i en cirkel med fire porte, der vender mod de fire verdenshjørner. Firkanten rummer verdens orden, cirklen omkring den rummer helheden, og i meditationen går du i tankerne ind gennem en af portene.

Hvordan den bliver til

Mandalaer males på stof eller papir, støbes i bronze, bygges i sten eller lægges på forberedt grund med farvede tråde og pulvere. Tibetanske munke laver dem af farvet sand over mange dage og fejer derefter sandet væk: en lektion i forgængelighed.

I det tyvende århundrede tegnede psykologen Carl Jung selv mandalaer og var med til at bringe ordet ind i vestlig tænkning, og derfor betyder det i dag også ethvert cirkulært mønster med et tydeligt centrum.

Derhjemme

Man hænger en mandala op, hvor øjet kan hvile: over et meditationshjørne, over for en læsestol, i en entré, man går igennem flere gange om dagen. Andre har en notesbog med deres egne mandalaer, tegnet med en passer og udfyldt langsomt gennem en aften.

At vælge en

En traditionel mandala rummer figurerne og symbolerne fra én bestemt praksis; en dekorativ beholder cirklen og centrum uden dem. Begge giver øjet et sted at vende tilbage til. Hold trykte og malede stykker væk fra stærkt sollys.