De fleste af os kommer til yoga gennem kroppen, med en måtte rullet ud i et stille rum og en stilling, der holdes, indtil åndedrættet falder til ro. Men traditionen rummer noget større bag disse stillinger: en hel måde at være opmærksom på og bevæge sig gennem dagen med lidt større omhu. Kortet over denne vej er gammelt, og det er blidt. Det kræver ikke noget af dig på én gang.
Yoga rækker langt ud over fysisk træning. Dens ældre kerne findes i yogaens otte led, som er beskrevet i Patanjalis Yoga Sutras. Denne ottefoldige vej, Ashtanga, fra sanskrit ashta (otte) og anga (led), samler hele praksissen i én stille form, hvor kroppen blot er den første dør.
De otte led i yoga
De otte led tilbyder en ramme for en stabil udvikling, indadtil og udadtil. De er ikke trin, der skal bestiges i rækkefølge, men dele af én levende helhed, som kan udforskes og væves ind i livet over tid. Tænk på de stillinger, de fleste af os møder først som indgangen, ikke som hele huset.
- Yama (etiske principper). De principper, der vejleder, hvordan vi møder verden omkring os: ikke-vold (ahimsa), sandfærdighed (satya), ikke at stjæle (asteya), ret brug af energi og selvbeherskelse (brahmacharya) samt ikke-tilknytning til ejendele (aparigraha).
- Niyama (personlige leveregler). De praksisser, der dyrker indre disciplin og selvrespekt: renlighed (saucha), tilfredshed (santosha), disciplineret indsats (tapas), selvstudium (svadhyaya) og overgivelse til et højere formål (Ishvara Pranidhana).
- Asana (stillinger). Den del af yoga, som er mest kendt i Vesten: fysiske stillinger, der stabiliserer kroppen, får den til at slappe af og gør den klar til at sidde.
- Pranayama (åndedrætsøvelser). At arbejde med åndedrættet og erkende, hvor tæt det er forbundet med vores mentale og følelsesmæssige tilstand.
- Pratyahara (tilbagetrækning af sanserne). At vende sanserne indad, væk fra trækningen fra ydre stimuli.
- Dharana (koncentration). At samle opmærksomheden om ét punkt, åndedrættet, et mantra eller en genstand og fastholde den.
- Dhyana (meditation). En tilstand af rolig, ubesværet fordybelse, hvor sindet bliver stille.
- Samadhi (fordybelse). I Patanjalis system er dette det led, som vejen bevæger sig hen imod: en dyb stilhed, hvor den sædvanlige følelse af adskillelse falder bort.
Den historiske baggrund for de otte led
De ot led blev beskrevet af Maharishi Patanjali i hans banebrydende værk, Yoga Sutras, som normalt dateres til omkring 400 e.v.t. Ordet sutra betyder »at tråde eller væve«, en antydning af, hvordan disse omkring 195-196 aforismer, korte og tætte udsagn, hænger sammen og danner en samlet filosofi.
Yoga Sutraerne er opdelt i fire afsnit. Det andet, Sadhana Pada (bogen om spirituel praksis), opregner de otte led i Sutra 2.29. Patanjali fremstiller den ottefoldige vej som en måde at lindre menneskelig lidelse og bevæge sig mod selvrealisering på. Traditionen beskriver de dybeste stadier af denne bevægelse i sine egne trin: en første absorption (savikalpa eller samprajnata samadhi), der stadig rummer en stille fornemmelse af subjekt og objekt, og som åbner mod en mere fuldstændig absorption (nirvikalpa eller asamprajnata samadhi), med kaivalya, frigørelse, som vejens erklærede mål.
Den oprindelige sanskrittekst om de otte led, som citeret i Sutra 2.29, lyder:
यमनियमासनप्राणायामप्रत्याहारधारणाध्यानसमाधयोऽष्टावङ्गानि ॥ २.२९॥
(Yama niyama asana pranayama pratyahara dharana dhyana samadhi ashtau angani || 2.29 ||)
Tilsammen beskrives disse otte led som en dyrkelse af et mere harmonisk sind, en mere harmonisk krop og en mere harmonisk ånd, der fører udøveren mod en rodfæstet følelse af velvære og frihed.
Yama, etiske standarder
Den yogiske vej begynder ifølge traditionen med Yama: de etiske principper, der former den måde, vi møder verden omkring os på. De er mindre en liste af regler end en adfærd, man gradvist vokser ind i. Yama inviterer til en stabil indre disciplin, en udfoldelse snarere end et krav, og beder os legemliggøre værdier som:
- Ahimsa (अहिंसा). Ikke-vold og medfølelse i tanke, ord og handling.
- Satya (सत्य). Sandfærdighed og ærlighed i den måde, vi taler og omgås andre på.
- Asteya (अस्तेय). Ikke at stjæle, ikke kun ejendele, men også tid, energi og idéer.
- Brahmacharya (ब्रह्मचर्य). Klassisk set seksuel afholdenhed og korrekt brug af vital energi; praktiseres i dag ofte som mådehold og selvbeherskelse af sanserne.
- Aparigraha (अपरिग्रह). Ikke at være grådig eller knytte sig, men at finde tilfredshed med det, vi har, uden konstant at samle mere.
Niyama, personlige forskrifter
Niyama, det andet led, vender opmærksomheden indad mod personlige forskrifter, der forfiner karakter og beslutsomhed. Hvor Yama retter blikket udad, ser Niyama indad. De fem Niyamaer er:
- Saucha (शौच). Renlighed, både i kroppen, men også i sindet og talen.
- Santosha (संतोष). Tilfredshed, at finde ro i det, der er, og værdsætte nuet.
- Tapas (तपस्). Disciplineret indsats og vedholdenhed, varmen fra et stabilt engagement.
- Svadhyaya (स्वाध्याय). Selvstudium, læsning af teksterne, refleksion over egne tanker og handlinger og en mere ærlig erkendelse af sig selv.
- Ishvara Pranidhana (ईश्वरप्रणिधान). I teksten: overgivelse til det guddommelige, bredt forstået som en højere magt, et dybere formål eller ganske enkelt det at give slip på behovet for at kontrollere.
Niyama er stille, dagligt arbejde. Mange oplever, at en dagbog til selvstudium og refleksion giver Svadhyaya et sted at leve, et sted at lægge mærke til, hvad der gentager sig, og hvad der forandrer sig.
Asana, fysiske stillinger
Asana, yogaens mest genkendelige ansigt i Vesten, er praksissen med fysiske stillinger. Ordet kommer fra sanskritordet for 'sæde' og henviste oprindeligt til en stabil siddestilling, hvor kroppen var afspændt nok til at sidde og trække vejret.
Mange stillinger egner sig til meditation, men kernen i asana er at finde én, Sthira Sukhasana, der lader dig være stabil, komfortabel og stille. En stabil pude at sidde på kan gøre forskellen på at sidde og at sidde behageligt, og den lille forskel er ofte det, der afgør, om du sætter dig igen i morgen.
På et dybere plan handler asana om at samle sind, krop og åndedræt i én helhed. Når man holder en stilling, bevæger opmærksomheden sig fra kroppens overflade mod noget mere stille nedenunder.
Det er værd at huske, at asana kun er ét af de otte led. Det rummer rigeligt i sig selv, men i traditionen siges den dybere forvandling at komme af at arbejde med alle otte sammen.
Pranayama, åndedrætsøvelser
Pranayama, det fjerde led, arbejder med åndedrættet. Ordet bygger på to sanskritrødder: prana, der betyder 'åndedræt' eller 'livskraft', og ayama, der betyder 'udvidelse' eller 'regulering'.
Åndedrættet er tæt forbundet med sindet. Pranayama anerkender denne forbindelse og arbejder nænsomt med den, og i traditionen siges det, at regulering af åndedrættet skaber ro, fokus og en stabil følelse af at være til stede. Mange kan lide at dufte luften til først, måske med et par dråber æterisk olie til åndedrætsøvelsen, så sanserne ved, at det er tid til at sætte tempoet ned.
Der findes mange teknikker, hver med sit eget særpræg. Nogle af de mest almindelige omfatter:
- Ujjayi Pranayama (det sejrende åndedræt). En let sammentrækning af halsen skaber en blød, havlignende lyd ved hver ind- og udånding.
- Nadi Shodhana (vekselåndedræt). Man trækker vejret gennem ét næsebor ad gangen; i traditionen siges det at bringe de to sider i balance.
- Kapalbhati (kraniets skinnende åndedræt). En mere kraftfuld teknik med hurtige, kraftige udåndinger efterfulgt af passive indåndinger.
Udøvere beskriver pranayama som en måde at stilne sindet og stabilisere energien på. Når man arbejder med åndedrættet, bliver resten af praksissen ofte også mere rolig.
Pratyahara, tilbagetrækning af sanserne
Pratyahara, det femte led, er praksissen med at trække sanserne indad, væk fra verdens konstante tiltrækning. Det handler om at løsne distraktionernes greb og vende opmærksomheden mod det indre landskab.
Der er flere måder at praktisere Pratyahara på, herunder:
- At rette et blødt blik mod ét enkelt punkt (Trataka). At hvile øjnene på et objekt, klassisk en enkelt stearinlysflamme at rette blikket mod, for at samle sindet og lade distraktionerne falde bort.
- At lukke øjnene og følge åndedrættet. En enkel praksis, der forankrer opmærksomheden indad og udvikler den indre bevidsthed.
- At give slip på ydre lyde. At praktisere et stille sted eller bruge ørepropper for at dæmpe lydene udefra.
Pratyahara er en naturlig tærskel på vejen; den forbereder den dybere stilhed, der følger. Nogle foretrækker at markere denne tærskel med røgelse til at markere begyndelsen på praksissen, et lille signal om, at denne tid er afsat.
Dharana, koncentration
Dharana, det sjette led, er fokuseret koncentration: at rette opmærksomheden mod ét enkelt punkt, åndedrættet, et mantra eller et objekt og fastholde den der.
Dharana træner sindet i at blive og modstå distraktionernes afledning. Denne stabilitet gør dybere meditation mulig. Der er flere måder at praktisere det på, herunder:
- At gentage et mantra. At gentage et ord eller en sætning, »Om« eller en personlig bekræftelse, stille eller højt. En japa-mala til at holde takten med mantraet giver hænderne noget at gøre, mens sindet bliver ved lyden.
- At følge åndedrættet. At iagttage dets naturlige flow uden at forsøge at forme det.
- At fastholde et billede. At hvile sindet på et mentalt billede, en blomst, et symbol eller en mandala.
Dhyana, meditation
Dhyana, det syvende led, er fordybet meditativ absorption. Her bliver sindet ubesværet fokuseret, og tankernes og bekymringernes stadige summen begynder at stilne.
Dhyana kaldes ofte blot »meditation« i Vesten, men traditionen rummer mere end at sidde stille. Den beskriver en tilstand af rolig, samlet opmærksomhed, hvor den sædvanlige oplevelse af et adskilt selv bliver mindre tydelig. Mange oplever, at lyd, der beroliger sindet før meditation, hjælper overgangen, og at den stabile tone fra en syngeskål, der slås an ved begyndelsen og afslutningen af en session, giver praksissen en tydelig ramme.
Der er mange måder at praktisere Dhyana på, og alle har som mål at stilne sindet. Nogle almindelige praksisser omfatter:
- Transcendental Meditation (TM). Stiltiende at gentage et mantra for at bevæge sig ud over tankernes overflade.
- Vipassana (indsigtsmeditation). At iagttage tanker, fornemmelser og følelser, når de opstår og forsvinder, uden at dømme.
- Zazen (zenmeditation). At sidde i stilhed og hvile i åndedrættet eller blot i det nuværende øjeblik.
Samadhi, absorption
Samadhi, det ottende lem, er det, vejen hælder imod. I Patanjalis ramme beskrives det som en dyb absorption, hvor den oplevede adskillelse mellem selvet og resten opløses, og hvor udøveren siges at hvile i en dyb, rummelig stilhed.
Traditionen hævder, at Samadhi ikke kan fremtvinges gennem indsats eller viljestyrke. Det beskrives som noget, der modnes gradvist gennem mange års tålmodig praksis – ikke noget, man griber, men noget, man lader ske.
Formålet med de otte lemmer
I traditionen bevæger de otte lemmer sig mod Samadhi, men selve rejsen er forvandlingen. Yama og Niyama lægger fundamentet for ret adfærd og selvdisciplin. Asana (stillinger) og Pranayama (åndedrætspraksis) forbereder krop og sind på at sidde. Pratyahara (tilbagetrækning af sanserne), Dharana (koncentration) og Dhyana (meditation) forfiner opmærksomheden og leder den mod indre stilhed.
Ashtanga-yogaens praksisser
Ashtanga-yoga, en dynamisk og struktureret form for praksis, bygger på Sri K. Pattabhi Jois' undervisning. Den følger en fast sekvens af stillinger (asanas) i en bestemt rækkefølge, hvor hver stilling forbindes med åndedrættet (vinyasa). Der findes flere serier, som bliver gradvist sværere; de første er de mest udbredte:
- Primary-serie (Yoga Chikitsa). Den grundlæggende sekvens, som udøvere beskriver som rensende og jordforbindende, og som egner sig godt til begyndere.
- Intermediate-serie (Nadi Shodhana). Bygger videre på Primary-serien med mere krævende stillinger og dybere vrid, som siges at arbejde med energikanalerne (nadierne).
- Avanceret serie (Sthira Bhaga), traditionelt Advanced A og B (senere udvidet i retning af A, D). Disse kræver betydelig styrke og smidighed og forsøges kun af erfarne udøvere under vejledning af en kvalificeret lærer.
Ashtanga-yoga belønner en stabil og vedvarende praksis. Elever bliver typisk ved den samme serie i lang tid, før de går videre, og gentagelsen er selve pointen: Den opbygger styrke og smidighed sammen med fokus og disciplin.
Hvorfor praktisere de otte lemmer?
De otte lemmer tilbyder en vej mod et liv med lidt mere fred, klarhed og selvindsigt. Men hvorfor begive sig ud på den? Traditionen peger på det, praksissen stille kan bringe til krop, sind og ånd.
At vende hjem til os selv
I Sutra 2.28 tilbyder Patanjali dette:
Yoga anga anushtanat ashuddhi kshaye jnana diptir aviveka khyateh (2.28). Gennem vedvarende praksis af yogaens otte lemmer slides urenhederne væk, og visdommens og skelneevnens lys skinner frem.
Når de otte lemmer væves ind i livet, bliver de et redskab til selvudforskning. De slider nænsomt på 'urenhederne', de trætte tanker, vaner og mønstre, der slører os, så 'visdommens lys' får plads til at trænge igennem, og noget mere ærligt kan ses.
En tilgang til hele mennesket
Hvor nogle praksisser kun beskæftiger sig med kroppen eller kun med sindet, holder de otte lemmer alle dele sammen. De er ikke separate trin, men indbyrdes forbundne praksisser, der fungerer som én helhed:
- Etiske principper (Yama og Niyama) danner grundlaget for ret adfærd og selvdisciplin.
- Stillinger (Asana) og åndedrætspraksis (Pranayama) forbereder krop og sind på meditation.
- Tilbagetrækning af sanserne (Pratyahara), koncentration (Dharana) og meditation (Dhyana) forfiner opmærksomheden og leder mod indre stilhed.
En praksis, der udfolder sig
De otte lemmer er ikke en hurtig løsning, men en praksis, der modnes over tid. Med tålmodighed beskriver udøvere en række forandringer:
- Fysisk. Større styrke og fleksibilitet samt en rolig følelse af velvære.
- Mentalt. Skarpere fokus, mindre stress og mere stabile følelser.
- Spirituelt. En dybere selvbevidsthed, en tættere forbindelse til nuet og en fornyet følelse af formål.
Gaven indeni
De otte lemmer sammenlignes nogle gange med benene på en stol, hvor hvert ben støtter helheden. Når de praktiseres sammen, skaber de en stille synergi. Som Gurudev Sri Sri Ravi Shankar udtrykker det:
Yoga har otte lemmer, ligesom en stol har fire ben. Så hvis du trækker i ét, følger alt det andet med. [...] Når kroppen udvikler sig, udvikler hele kroppen sig sammen. Derfor siger Patanjali, at dette er yogaens lemmer (ikke trin i yoga).
En afsluttende tanke
Yoga tilbyder en vej, der rækker langt videre end dens stillinger. De otte lemmer, som Patanjali nedskrev dem, udgør en helhedsramme for selvopdagelse, etik, disciplin, åndedræt og stilhed, vævet sammen. Når de praktiseres over tid, inviterer de lidt mere fred, klarhed og forbundethed ind i en almindelig dag. Hvis vejen drager dig videre, kan du udforske den bredere verden af mindfulde og spirituelle redskaber, der er vokset frem omkring den.
Uanset hvor du befinder dig på vejen, må din praksis forblive en stille rejse i læring, vækst og tilbagevenden.
